Fredag morgen står jeg op ved 9-tiden og venter med at vække børnene til jeg har været i bad. Børnene vågner først kl. 9.20 Og virker friske og i godt humør. Vi går til restauranten for at få morgenbuffet. Restauranten er om muligt endnu mere afrikansk indrettet og udsmykket, det er en lækker stil. Vi går på opdagelse i morgenbuffen, men har svært ved at overskue det hele, da det er ret stort. Først da vi har taget til alle inklusive til børnene, opdager vi en lille indgang til en børnebuffet. Vi går der ind og bliver mødt af en noget unikt syn. Her er alt hvad børn kan drømme om. Pandekager med sirup, brød, nutellea, mælkemad hvor man selv kan vælge om man vil have mælk eller kakao på, youghurt og meget andet. Det vildeste er det sidste hjørne som bugner at slikskåle med alle former for slik og flødeboller…det er da noget vi ikke har oplevet i forbindelse med morgenbuffet før..og børnene elsker det selvfølgelig. Andreas spørger om han må få noget slik og ja det er som om sætninger som” nej vi spiser ikke slik til morgenmad” ikke helt kommer til sin ret her. De får fripas til at tage lige hvad de vil i buffetten, og det gør de. Jeg hjælper lige Andreas til også at få noget brød, så der ikke kommer til at stå slik ud af ørerne på ham:-)
Da vi har spist beslutter vi os for at høre om hotelværelset er ledigt en overnatning mere, da vi synes det er skørt kun at køre et par timer i aften for at finde et nyt hotel. Heldigvis er det ledigt på det samme værelse, så vi lader vores ting og bagage stå og tager over i eventyrlandet ” phantasialand “.
Det ser rigtig godt ud, da vi lige rundt om hjørnet fra hotellet kommer ind af indgangen til forlystelsesparken. Vi har ikke betalt entre for Andreas og Daniel da de er under 4 år. Yasmin koster kun 18 € ( hun går under barnebillet som er under 12 år) og os voksne koster som jeg husker der omkring 34 €. Da indgangen er betalt er alt gratis at prøve. Der er diverse sjove udklædte figurer. Der er en mand klædt ud som en slags fe (alf) som fanger efter Andreas med sit sommerfuglenet. Andreas kikker noget efter ham men smiler. Kulisserne i forlystelsesparken er rigtig flot og gennemført. Den første forlystelse Michael, andreas og Yasmin våger sig ud på er hullum hejhuset. Jeg går hen for at leje en trækvogn som ligner en bil imens. Planen er at både Andreas og daniel kan sidde i vognen i stedet for vi skal gå med 2 vogne. Jeg får bare ikke lige løst problemet med hvor jeg skal gøre at de 2 klapvogne vi har med.
Damen ved skranken får ondt af mig og tilbyder at opbevare den ene klapvogn hos hende, selvom det ikke er normen. Vi går tilbage for at mødes med Michael, Yasmin og Andreas som har været i hullumhej huset. De er ikke kommet ud igen, da vi når tilbage, så vi går en runde og suger de flotte kulisser og stemningen i parken til os. Parkens indretning og udsmykning er vildt gennemført og flot. Endelig kommer Michael, Yasmin og Andreas ud fra hurlumhejhuset. De fortæller at det var rigtig sjovt, men Andreas havde været lidt betuttet over det, så Michael måtte have ham med rundt på armen…ikke så nemt. Vi går vidre og prøver karusselfrø, som kører rundt imens den hopper op og ned. Jeg har taget Daniel med på denne karussel, da jeg synes den ser tilpas forladelig ud. Det viser sig dog at hoppene er lidt vildere end det ser ud. Daniel synes den er lidt vild og begynder at græde. Jeg får beroliget ham lidt, men han bliver aldrig helt dus med det, og er ret glad da turen stopper. (turen bliver den eneste Daniel prøver den dag, og det virker han helt tilfreds med) Andreas nød frøkarusselen og var klar til mere. Derfor prøver Andreas og jeg efterfølgende en helikopter karussel, hvor man skal dreje rundt på pedaler. Ved flere af forlystelserne er det svært at se, hvor vilde/uhyggelige de er. Det er derfor svært at vide om vi kan/skal tage Andreas med på dem. Der er jo ikke ligefrem nogen grund til at gøre ham bange for forlystelserne. Yasmin, Andreas og jeg vil prøve en tur der hedder Hollywood, men da vi kommer længere i d hvor turen starter, tør vi ikke tage Andreas med, da der er billeder af hajer og king kong. Vi får lov at gå ud med Andreas og går tilbage for at prøve. Jeg er glad for at Andreas ikke var med da vi kommer længere ind i forlystelselsen. Yasmin og jeg nyder turen, men får også en par shock undervejs…det griner vi en del over. Resten af dagen prøver vi diverse ture, som eks. En hvor illustrationsmæssigt bliver vender op og ned på alt, uden vi selv dog vender på hovedet, en hvor vi skyder chokolade efter mus imens vi drejer rundt og så når vi også at se et par shows med moutain bikes og trampolin gymnaster der slår koldbøtter i luften…rigtig flot show. Parken slutter af med et optog med de fire forskellige drager der er gået igen igennem temaet i løbet af dagen. Drengene er vilde med dragerne og vinker længe til dem, dragerne vinker flittigt tilbage og vi får taget et par billeder af drengene og dragerne. Kl 18.30 lukker alle forlystelserne og kl ca 19 går vi ud og rundt om hjørnet til hotellet som vi skal sove på endnu en nat. Vi tager børnene med over på en forhindringsbane der er på den ene gang på hotellet. Efter at have slappet af på hotelværelset 1/2 times tid, går vi hen på hotellets afrikanske restaurant og får noget buffet. Maden er ikke det bedste, men vi bliver dog mætte. Inden vi går tilbage på værelset, får børnene lov at lege på gangbroen lige udenfor værelset. Ved godt 23 tiden går vi til ro. I morgen går turen hjemover.