Lørdag den. 14. juli 2012

Så er kl 11. morgen og vi kører mod Luxemborg. Vi har overnattet i byen Trier på et gasthaus/lejlighed med to værelser, et badeværelse og et køleskab. Andreas og Yasmin nød at have deres eget værelse med stor seng. Vi har fået en god nattesøvn men har endnu morgenmad til gode. Den tager vi i Luxemborg, hvor vi også påtænker at shoppe lidt. Morgenen har været temmelig våd med næsten konstant regnvejr. Michael gik ned med et par tasker til bilen og fik ikke nøglen med til hoveddøren. Ikke så godt… Der stod han så nede i regnvejr uden at kunne kalde os op oppe på værelset. Endelig hørte vi han piftede neden for vores vindue. Jeg forstod så ikke lige at han ville have mig til at kaste nøglerne ud til ham, så jeg begyndte at samle sagerne og børnene sammen og tage dem ned ad trapperne fra 2. Sal… Pænt bøvlet.

Da vi endelig var kommet ned stod der en drivvåd mand udenfor døren og sagde hvorfor smed du ikke på nøglerne ned til mig? Æv æv. Så fik vi pakket tingene i bilen i regnvejr og måtte tørre bilen af indvendig pga alt det regn. Men nu kører det igen for os, vi kører mod solen:-)

Udgivet i Ferie, Oversigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *