Her mandag morgen var planen egentlig at Yasmin og jeg ville tage en tur i poolen en sidste gang uden drengene. Efter at have læst om Nice, tror jeg imidlertid at vi sagtens kan bruge tiden i Nice. Vi beslutter os derfor for at køre mod Nice med det samme i stedet. Det tager ca. 1 time til Nice. Da vi når frem oplever vi en rigtig flot udsigt her og en masse butikker. Vi går på en gaden der hedder noget med ” les champin”. Her kører der moderne sporvogne, som også var en oplevelse at se for børnene. Vi går i mange butikker og kikker og shopper i flere timer. Vi kommer til et dejligt svalt center a la Bruuns Galleri. Her er der nogler store legetøjsbutikker, som drengene går helt i selvsving over. Både Daniel og Andreas løber rundt for at se det hele.
Andreas er meget begejstret for alle de spiderman ting de har. Endelig får vi samlet drengene og går videre. Vi finder et sted at spise. Det er ikke helt så afslappende at spise ude, med en Andreas som overhovedet ikke interesserer sig for mad, og en Daniel som altid insistere på at stå op på stolen og spise…Da vi har spist, fortæller Michael mig, at han kun har betalt for p-pladsen til kl 14 og kl er nu 16..ikke så godt. Nu hvor skaden er sket, tager vi os tid til at shoppe lidt mere og går så tilbage til bilen. ( heldigvis sad der ingen bøde i forruden)Vi ser de lækreste strande, mens vi kører. Vi ville ha fundet et sted at bade, men kan simpelthen ikke finde en p-plads tæt på stranden og opgiver tanken. Vi stopper for at få en is oppe i bjergene, med den flotteste udsigt udover Nice. Ejeren af restauranten, spørger om han må tage et billed af Andreas, da han synes at han ligner meget ham selv, da han var lille. Der er flere som har kikket noget efter Andreas her, jeg tror det er pga hans hvide hår:-) Andreas sidder genert på en barstol, da billedet bliver taget. Vi ender i Monaco, efter at have ledt efter en strand. Vi ser om vi kan komme tæt på fyrsteslottet, men kan ikke komme tæt på med bil. Hvis vi skal se det skal vi ud og gå, og det synes vi er for sent med drengene ( kl er tæt på 21) derfor kører vi hjemad.
Vi når lige at køre på formel 1 ruten i Monte carlo. På vej hjem håbede vi at drengene ville falde i søvn, men nej her er de i fuld hopla. Andreas siger “moar” konstant uden at ville noget vigtigt. Så vil han have bolcher, så vil han have en sut, så vil han have en pude, så vil han alligevel ikke have en sut… Sådan bliver det ved. Tilsidst siger jeg nu skal I være stille, og ligge jer til at sove. Jeg prøver at ignorere deres små bemærkninger. Her tager Andreas så nye sætninger frem fra gemmekassen og siger pludselig ” jeg har LORT i min kuffert” der knækker vi så allesammen sammen. Michael spørger Andreas igen ” hvad har du i den kuffert? Og han svarer ” jeg har lort i min kuffert…” ( hvad gør man ikke for lidt opmærksomhed.) endelig er vi hjemme og børnene bliver puttet. Michael og jeg pakker nogle tasker og går så i seng. Vi skal tjekke ud kl 10.30 i morgen.

Skriv et svar