Jeg vågner ved 7- tiden, men falder i søvn igen. 8.20 vågner jeg igen og 5 min. Efter banker michael på døren ind til os. Drengene og Yasmin sover stadig. Jeg kommer i tøjet og pakker sammen til at køre. Børnene vågner og er hurtigt klar med ny energi. Michael opdager et kunstfly i luften, som vi ser længe på udenfor hoteldøren. Flyet laver alle mulige ting i luft.. Loops og meget mere, børnene synes det er spændende. Vi kører imod outlettet som ligger tæt på Valence. En af de første butikker jeg finder er en Desigual butik, som jeg bliver ret overrasket over at se her. Tilfældigvis har jeg lært dette mærke at kende ved at surfe efter kjoler på nettet, og er ret vild med deres stil. Begejstret går jeg ind og prøver 2 nederdele og en kjole og vi er alle enige om at det er et “go”. Da tøjet er ca halv pris, bliver det ikke meget bedre. Derudover køber vi en tefal sandwichtoaster, som når at blive sat yderlige ned i pris imens vi overvejer købet, idet ekspedienten, udskifter prisskiltet imens vi er der. Derudover får Yasmin sig et par nye dykkerbriller.
Da vi har spist noget mad ved outlettet kører vi igen yderligere nordpå. Kl 19.30 kører vi ind ved et spisested langs motorvejen og får noget mad. Godt mætte forsaætter vi igen med at køre. Vi kører en lang strækning, hvor uvejr med store lyn viser sig i horizonten. Det vilde er at uvejret er nær os i 2-3 timer, så enten forfølger vi det, eller også forfølger det os. Det er ok at køre i da der næsten ikke regner, udover små dryp i ny og næ. Imellem kl 21.30 og 22 begynder vi at taste hoteller ind på Gps’en. Der er ikke ret mange nær os. Vi kører efter et par stykker som viser sig at være lukket da vi når frem, eller bare ser lidt æv ud. Først kl 23.15 finder vi et
B&B (bed and breakfast) i byen Nancy 1 times kørsel fra næste outlet inden Luxemborg. (lidt lettet over ikke at skulle sove i bilen) B&B viser sig at være et koncept lige efter min smag. Det er selvbetjening ved automat, hvor man selv vælger værelsr og antal senge, tilføjer morgenmad osv. Det fede er at det fungere og der ikke er nogen til at fortælle os, at at vi skal have et dobbeltværelse. På de andre hoteller har de ikke rigtig forstået, at vi kan nøjes med en dobbeltseng og en ekstra opredning (drengene ender alligevel altid i vores seng). Vi får en kode til at åbne døren. Der er intet personale på stedet ved denne tid. Vi er meget trætte, og søger hurtigt op i seng. Værelset er perfekt og sengene gode at sove i. Fantastisk! I morgen kører vi imod et outlet i byen Nancy.

Skriv et svar