Torsdag den. 26. Juli 2012

Vi vågner ved 8.30 tiden her til morgen. Til morgenmad spiser vi grovtoast i stedet for baguette. Yasmin og jeg er kørt lidt sur i det hvide brød. Efter morgenmaden, tager vi en tur på legepladsen. Drengene nyder at boltre sig på den store plads, og Yasmin nyder skyggen. Ved 13-tiden går vi hjem og får drengene til at sove, hvorefter vi andre ser “tilbage til fremtiden 2”.

Vi har en slapper dag, og først ved 17-18 tiden tager vi til poolen, og bader. Der er nogle rigtig gode badefaciliteter ved poolen, her går vi ind og vasker børnene. Daniel har lige siddet på Michaels skuldre og kommer ned for at blive badet. Her er det så, at Michael opdager at Daniel har lavet bommelum. Her skal det lige siges, at Daniel kun har badebukser på, som holder begrænset på “tingene”… Træls, men ved nærmere eftersyn af Michael nakke, kan vi se at den er gået fri og skaden “kun er nået til håndklædet”.vi får renset og vasket alle og går hjem til mobilhomet. Michael og Daniel går i forvejen. På vej hjem, ser jeg lige mit snit til at skyde genvej ved nogle nye stier, og hver gang præstere jeg at gøre vores gåtur endnu længere..Yasmin er ikke begejret..og udtrykker sig med ” mor altså”. Til aftensmad får vi vores favoritret, som er pasta med skinke, ostesovs og salat. Det er Michael der står for den dejlige ret. Ved 20.30 tiden kører vi ud for at få en is.

Vi kører mod en masse lys, som ligner et tivoli. Da vi kommer frem er det et kæmpe tivoli, med de vildeste forlystelser, vi nogensinde har set. Ved siden af ligger der et vandland, hvor der også er nogle helt vilde og store rutchebaner. Vi går igennem det smukke tivoli og får en softice. De har nogle rigtig gode softice i Frankrig, med forskellig smag, som pistache, fersken og lign. Vi kommer forbi et spøgelsestog, hvor der er en dukke i en buks, der bliver henrettet med stød. Jeg kikker på den imens jeg tænker ” gad vide om den kan bevæge sig” pludselig giver det et ryk i dukken, som bevæger sig frem og tilbage imens dukken skal forestille at få stød” jeg hopper op med et sæt…pyh ha’ hvor gustent og børnene sidder bare med store øjne i klapvognene. “mor jeg er ikke bange for det, jeg synes ikke det er uhyggeligt siger Andreas” men jeg synes hans øjne viste noget andet:) vi kører hjem og går alle til ro. I morgen er planen at vi tager til monaco.( ha det rimer)

Udgivet i Ferie, Oversigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *